Har du nogensinde prøvet at være lækkersulten, men ikke rigtig kunne finde ud af, hvad du har lyst til? Er det kage? Er det is? Er det måske noget sødt chokolade? Hvad hvis du kunne få en kombination af alt det, du craver på samme tid?

Bubblewaffle er den perfekte dessert, som kan nydes på mange forskellige måder med forskelligt slags tilbehør. Forkæl din søde tand med denne nye superdessert, bestående af en blød fluffy vaffel med iskold flødeis og tilbehør på toppen. 

Hvad er en bubblewaffle?

En Bubblewaffle har fået dens navn på grund af vaflens finurlige bobbelformede facon. Det er en æggebaceret vaffel, som blev opfundet i syd-øst Asien. Vaflen er kogt i et vaffeljern mellem to varme plader, som har halvkugleformede celler. En bubblewaffle serveres normalt i en kegleform som fyldes med is, frugt, chokolade eller anden form for drys på toppen. 

Den bobbel-formede vaffel er kommet til Danmark

For nogle år tilbage, så blev bubblewaffler pludselig super populære her i Norden. I Danmark er vi vilde med is om sommeren, og vi har også nogle af de bedste lokale isproducenter, som for eksempel Hansens is. Vores kærlighed og is og søde sager gør, at vi også er blevet forelsket i bubblewaffles. 

En lækker kombination af sprød varm vaffel, sød is og knasende tilbehør er slet ikke at stå for. Danmark har hørt folkets bønner on en ny dessert, og derfor er vaflen super nem at finde i det danske bybillede den dag i dag. Især i København er det populært at nyde en bubblewaffel på gaden. Du kan snuppe vaflen med i hånden og vinduesshoppe dagen lang, tage vaflen med på stranden eller nyde den med vennerne nede ved havnen på en varm sommerdag.

Bubblewafflen overtager isvaflen

Det er de færreste, som spiser en isvaffel, fordi de er vilde med selve vaflen. Ofte er det fyldet, som er ens yndlingskomponent i en isvaffel. Faktisk er der rigtig mange, som bare bruger vaflen som et håndtag, og dernæst smider den i skraldespanden, når de er færdig med at spise deres is. 

Bubblewaffles har pludselig gjort selve vaflen lige så spændende som fyldet. Det bedste ved det hele er, at den fluffy vaffel suger smagen af isen til sig, så når du har spist fyldet, så har du stadig en lækker velsmagende dessert tilbage, som du kan nyde.

Custom-made bubblewaffle

Du kan nyde din bubblewaffle lige som det passer dig. Du vælger selv, hvilken is du gerne vil have oven i, men også hvilket fyld, som du ønsker at få ovenpå. Nogle populære valg er frugt stykker, chokolade, kokos, nøddedrys, krymmel og syltetøj. Du kan tilmed smide en flødebolle oven i isen, og så har du næsten en gammeldags isvaffel.

Hvis du godt kunne tænke dig at lave bubblewaffles derhjemme, og imponere dine gæster med en ny dessert, så er det bestemt også muligt. Det eneste du skal have er et vaffeljern med de bobbelformede celler og så naturligvis tilbehøret, der skal oven i.