Lad der gå fisk i den

Fisk. Vi finder dem ofte på frost i supermarkedet: Renset, udskåret og klar til at blive smidt på panden, grillen eller i ovnen – det er der ikke mange ben i. Og om man er vokset op med mandagsfisk, onsdagsfisk eller slet ingen fisk, så har de fleste en holdning til denne meget populære spise.

Danmark har længe været en fiskenation, og herhjemme kan vi bryste os af arter som torsk, sild, makrel og havtaske m.v. Det betyder, at vi som de heldige kan tilgå helt frisk fisk fra fiskemanden, og en rødspættefilet får en helt anden smagsoplevelse, når den er lavet på en friskfanget rødspætte.

Og bare rolig, fiskemanden kan altid bedes om at klargøre fisken for dig, hvis dette virker som et for stort projekt for dig.

Så næste gang familie eller venner skal samles til hygge ved middagsbordet, og menuen står på fisk, så overvej om ikke et besøg hos fiskemanden er det værd.

 

Propfyldt med omega-3 fedtsyrer

Fisk er i øvrigt propfyldt med det sunde omega-3, som de fleste ved, er det sunde fedt, mange af os skal have mere af i kosten. Omega-3 er én af de vigtige flerumættede fedtsyrer. Det er bl.a. anti-inflammatoriske og har vist sig effektive i forebyggelsen og behandlingen af adskillige medicinske tilstande.

Både hud, hår og immunforsvar har gavn af det sunde fedt, og derudover kan det virke smertelindrende, modvirke blodpropper og meget mere.

Det anbefales at spise fisk et par gange om ugen, hvilket kan virke omfattende for nogle. Omega-3 kan dog indtages på andre måder end gennem fisken, og der findes en række øvrige fødevarer der kan hjælpe med at dække behovet: Bl.a. diverse olier, nødder og frø. Olivenolie og hørfrøolie er blot to af de mange olietyper, der kan være med til at dække behovet. Er du særligt glad for avocado? Heldigt, for også her er omega-3 fedtsyrerne at finde.

Skal det være endnu nemmere, kan nemme kosttilskud fint bidrage med omega-3 fedtsyrer til en sund og varieret kost.

Er du blevet nysgerrig på i at finde ud af mere om Omega-3? Kosttilskudguiden har en dybdegående beskrivelse af omega-3 fedtsyrens utallige gavnlige effekter og hvilke fødevarer, der ellers indeholder omega-3. Her kan du ligeledes finde opskrifter på bl.a. knækbrød, scones og chokoladebolde, der gør det lidt nemmere at få integreret det sunde fedt i dagligdagen.