Ved at kombinere pandekager og fisk kan du servere dem på en ny og lækker måde, som både børn og voksne vil være vilde med.

Har du svært ved at overbevise ungerne om, at de skal spise fisk? Eller savner du bare nye måder at tilberede fisk på? Så er det en god ide at prøve at spise fisk med pandekager. Det vil helt sikkert få fisken til at glide nemmere ned for børnene, og du vil få en helt anden oplevelse, når du spiser det.

Du skal selvfølgelig ikke tilberede søde pandekager og servere dem med fisk til. Ved at tilberede madpandekager, der er lidt grovere, vil de dog passe perfekt til en lang række forskellige former for fisk. Dermed kan du nemt servere nogle flere retter med fisk. Find en god opskrift på madpandekager på https://pandekage-opskrift.dk/

En oplagt måde er selvfølgelig, at du tilbereder fisken, og så kan I hver især komme den mængde fisk i pandekagen, som I ønsker. Rul pandekagen sammen og spis så mange, som du kan.

Pandekager og fisk i fad

En anden mulighed for dig, når du vil kombinere fisk og pandekager er, at du ruller fiskefyldet ind i pandekagerne, lægger de sammenrullede pandekager i et fad, drysser ost over og bager det i ovnen. Pandekagerne bliver lækkert gratinerede af osten, og både store og små vil helt sikkert sætte pris på dem.

Det tager selvfølgelig lidt længere tid at tilberede maden på den måde, da du både skal stege pandekagerne og tilberede fiskefyldet, inden du kan bage det i ovnen. Det er derfor en god ide, at du vælger en dag, hvor du har god tid til at tilberede retten.

Pandekager og fisk som forret

Skal du holde selskab, er det oplagt for dig, at du kombinerer fisk og pandekager. Du kan vælge den klassiske løsning med de små russiske pandekager blinis, hvor du kan komme creme fraiche, rejer og fiskerogn på. Det er lækkert og let og er en god måde at indlede et måltid på.

Du kan også gøre madpandekager mere passende til forret ved at skære dem i skiver. Rul dem for eksempel med en lækker laksetatar, og skær dem i små skiver, så gæsterne ikke bliver for mætte – de skal jo også kunne spise hovedret!

Der findes altså masser af måder, hvorpå du kan kombinere fisk og pandekager. Det handler derfor bare om, at du slipper fantasien løs – så venter der dig masser af gode måltider.