Er der næsten noget så skønt, som en delikat fiskeret? Det er ikke for ingenting, at vi ofte betaler i dyre domme for fiskeretter, når vi går på restaurant, men egentlig er der jo masser af mulighed for at lave lækre fiskeretter derhjemme. Noget af det eneste, du skal være opmærksom på i den forbindelse, er måske lugten.
Sørg for at smide resterne ordentligt ud
Med stort set alt, du kunne finde på at tilberede, vil der være nogle rester, eller i hvert fald noget restaffald, som skal smides ud. Det gælder også, når du tilbereder din fisk. Det kan for eksempel være, at der har været nogle ben, som skal smides ud.
Når du smider dette affald ud, så er det vigtigt, at du passer på med, hvordan du gør det. Hvis du bare smed det direkte i skraldespanden, ville du nemlig risikere, at det meget hurtigt ville give en udpræget fiskelugt i køkkenet, som måske ikke er så behagelig, i dagene efter du har spist fisk.
Det er derfor en god idé at putte dette affald i en lukket pose, inden du smider det i din skraldespand.
Endnu bedre er det, hvis du putter det i en lukket pose og smider det direkte i din store udendørsskraldespand.
Sådan kan du komme af med lugten igen
Hvis du alligevel skulle komme til at smide nogle rester fra fisken direkte i din køkkenskraldespand, så er der også råd for det.
For det første kan du vælge at smide posen ud, inden den er helt fyldt.
Er det ikke nok, så kan det også blive nødvendigt at gøre selve skraldespanden ren efterfølgende. Her er det ikke altid nok med almindeligt vand og sæbe, men et godt middel som Rodalon ville kunne tage lugten. Det skal bare blandes op med vand, og så rengøres skraldespanden med det.